DGI - idræt og fællesskab
| Flere

Drengene

Mikkel Emil Anders Daniel Alex Jeppe Morten
Thomas Stefan Mathias Søren W. B. Jacob Kristoffer Søren B.


Mathias Møller Klausen

Mathias bliver 100 år. I hvertfald hvis han selv skal bestemme. Og når han bliver stor vil han være konceptproduktudvikler og lykkelig. Men lige nu koncentrerer han sig om, at lande på benene på Verdensholdet

Bonusinfo

Fan af: at lande på benene efter et fedt spring.

Dårlig vane: misforstår med vilje for at drille.

I kufferten har Mathias en blyant og papir. Han tegner fra fantasien eller hvis han får en god ide

Den slanke, krøllede Mathias har altid syntes, at det har været sjovt at dyrke gymnastik. Allerede som 8-årig deltog han i de første konkurrencer.

Han underviser nu selv drenge og piger i Power Tumbling og har selv et særligt talent for kombinationer af enkeltroterende spring.

En grimasse der kan passe

Selvom Mathias har dyrket meget individuel konkurrencegymnastik, har han nydt sideløbende at give opvisninger, hvor det ikke altid har handlet om at være den bedste, men derimod at lave det, han synes er allermest sjovt.

Og hvis det alligevel skulle ske ikke at være så sjovt, trækker Mathias sig tilbage i enerum. Giver grimasser til sig selv eller lytter til Linkin Park - og så stiger humøret atter igen.

Fakta

Mathias Møller Klausen, 22 år
Opvokset i Odense
Bor i Århus
Repræsenterer DGI Fyn

En varm seng

Mathias har dog som regel et godt humør. Ja faktisk forsøger han indimellem at løfte en stemning med lidt underspillet humør og misforstår med vilje, for at drille.

Den 22-årige Mathias har appetit på at rejse og udvikle sig personligt, gymnastisk og socialt.

"Det tiltaler mig helt vildt, at vi på Verdensholdet skal lave noget visuelt flot sammen, hvor niveauet er højt."

Han forventer at turen bliver hårdt arbejde, hvor han vil savne ordentlig mad og en varm seng.