Maja Møller-Nielsen
Når man kender til de omfattende krav, der stilles til optagelsen på Verdensholdet, ved man, at der hverken var held eller overtro med i spillet, da Maja blev udtaget til holdet. Men hendes yndlingstal er 4 og til udtagelsen bar hun nummeret 44, og det fandt Maja betryggende.
Bonusinfo
Største savn: Havregryn, rugbrød og saltlakrids
Dårlige vaner: jeg skal ofte på toilettet, og det kunne de andre måske godt blive trætte af, hvis vi f.eks er på en lang bustur og må holde ind hver anden time - på forhånd undskyld!
Konehåndbold og kampråb
Maja er lidt af et konkurrencemenneske og elsker at vinde, så hun har tidligere spillet meget håndbold og volleyball, men det er der desværre ikke rigtig tid til længere.
Derfor har hun fået lov til at være stand-in på sit mors konehåndboldhold, når hun er hjemme i weekenderne.
Håndbolden smitter også af på Majas ritualer inden hun går på gulvet.
"Jeg sætter stor pris på et kampråb og at man på håndboldmanér lige får klappet hinanden i hænderne inden en opvisning - så er jeg klar."
Fakta
Maja Møller-Nielsen
23 år
Opvokset i Bramming
Bor i Odense
Repræsenterer DGI Sydvest
Gymnastiknørd fordi...
Maja har altid været aktiv i DGI, hvilket har givet hende mange gode oplevelser både gymnastisk og socialt, elementer som pladsen på Verdensholdet med garanti vil give hende mere af.
"For mig er gymnastikken med tiden i langt højere grad blevet en livsstil frem for en fritidsinteresse. Selvfølgelig har det kick jeg får af at lave gymnastik og den udvikling de mange gymnastikfyldte år har givet mig, holdt mig ved gymnastikken. Men det skyldes i lige så høj grad de mennesker, jeg har lavet gymnastik sammen med, som nu udgør størstedelen af min vennekreds samt den gymnastikkultur der følger med at være gymnastiknørd."