DGI - idræt og fællesskab
| Flere

Pigerne

Anne Stine Maria Sp. Camilla Maja Christina Sofie
Line Josefine Kamilla Maria Sø. Marlene Stina Louise


Camilla Mølgaard Hansen

Du kan genkende hende på smilet, når hun er på gulvet, for Camilla kan bare ikke lade være, også selvom det måske ikke altid passer til genren. "Gymnastik er bare fedt og sjovt".

Bonusinfo

Dårlige vaner: Når jeg keder mig, driller jeg folk og især folk, der sover

I kufferten: Mad, neglelak, gode hårelestikker, ipod og et stort tørklæde, som kan gøre det ud for en pude 

Verden skal opleve Verdensholdet

For Camilla handler rejsen med Verdensholdet om at vise sin glæde for sporten og få muligheden for at inspirere andre.  

"Jeg vil med Verdensholdet gerne få lov til at vise børn som voksne, specielt i andre lande, den glæde jeg har ved at lave gymnastik og sport. Få lov til at inspirere til leg og udfordre andre med bevægelse gennem workshops."  

En stor del af det at rejse med Verdensholdet er at opleve verden på en ny og anderledes måde. Men det er ikke kun Verdensholdet, der skal opleve verden, pointerer Camilla.

"Holdet skal opleve meget af verden, men verden skal i lige så høj grad opleve Verdensholdet."

Fakta

Camilla Mølgaard Hansen
23 år
Opvokset i Odense
Bor i Odense
Repræsenterer DGI Fyn

På kanten af kontrol

Når Camilla skal nævne hvorfor, hun er fan af gymnastikken, er det fordi, der aldrig er noget, der er godt nok og altid ting, som kræver yderligere fokus. 

"Gymnastik er fedt, fordi det hele tiden handler om at være på kanten af kontrol."

Om det er denne mangel på kontrol, der har givet Camilla hendes ritualer, inden hun går på gulvet vides ikke, men et par ting skal hun gøre inden en opvisning.

"Jeg tørrer mine fødder af for skidt og helst lige mange gange på hver fod."