Hvad er DGI?
Verdensholdet er DGI's ambassadører i udlandet. Verden rundt sikrer holdet et kulturmøde i tråd med DGI's overordnede værdier: sundhed, udfordring og fællesskab.

Foto: Lars Holm
Når DGI hvert fjerde år afholder Landsstævne, så er det en tradition at Verdensholdet afslutter turnéen med en stor opvisning på stævnestadion.
Økonomi
Det koster mere end 15 mill. kr. at drive Verdensholdet. DGI betaler 3 millioner, deltagerne betaler 980.000 kr - (35.000 kr. pr. deltager). I nogle lande giver det et lille overskud, og i andre lande f.eks. Afrika - koster det penge at være. Sponsorer og fonde bidrager også til, at DGIs Verdenshold kan opretholde et budget af denne størrelse.
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) står bag Verdensholdet. DGI er hovedorganisation for 5.173 lokale foreninger, der tæller 1,4 millioner idrætsudøvere. Fundamentet er 16 landsdelsforeninger, der optager lokale idrætsforeninger som medlemmer.
DGI skaber idræt og videnskurser for foreningerne udfra en holdning om, at idræt skal være sundt og tilpas udfordrende for den enkelte. Og så er det jo en herlig ekstra bonus, når man også opdager nye kvaliteter hos sig selv eller i andre mennesker.
DGI deltager i eller står bag en række idrætstilbud
• Kampagner (fx Getmoving og løb med DGI)
• Institutionsområdet (DGI Karavanen)
• Fritidsområdet (skoler og lejre)
• Stævner- og turneringer
• Kurser for instruktører og trænere
• Kurser for ledere og bestyrelsesmedlemmer
Foreninger, der er medlem af DGI, får rabat på kurser, adgang til IT-værktøjer, særlige forsikringsaftaler og kan søge råd om foreningsudvikling hos DGIs personale eller udvalgsmedlemmer.
Læs om organisationen på
www.dgi.dk